Vedligeholdelse

Vejr og vind og almindelig brug slider hårdt på din bygning i løbet af året. Mangelfuld vedligeholdelse af bygninger kan give alvorlige problemer på længere sigt i form af svigt i konstruktioner samt sundhedsmæssig problemer. For at sikre dig et sundt og problemfrit hus, er det vigtigt, at du løbende tjekker husets forskellige dele.

Hvad er vigtig at kontrollere?

Det er især husets ydre dele i form af tag, facade, døre og vinduer som du skal være opmærksom på. Sker der skader på grund af manglende vedligeholdelse, uheld eller almindeligt slid, kan det hurtigt skabe alvorlige problemer for bygningen og være meget dyrt at udbedre.

Alle huse, nye som gamle, kræver regelmæssig vedligeholdelse og reparationer for at bevare deres udseende, funktion og værdi. Træ bruges udvendigt til mange formål på selve huset eller terrasser, carporte og plankeværk. Træværket bør tjekkes årligt og males med et par års mellemrum for at sikre en lang levetid.

Inden man rejser på sommerferie, er det en god idé at give vinduer og døre et årligt eftersyn også med hensyn til indbrudssikkerhed. Dermed forlænges levetiden betydeligt. Rundt om døre og vinduer skal en fuge sikre tætheden mellem karm og ydervæg. Det er meget vigtigt, at fugen er hel og tæt, da der ellers vil trænge vand ind, som kan give fugtskader. Uanset om fugen er lavet med mørtel, fugebånd eller en blød fugemasse, har den en begrænset levetid.

Taget udsættes for vejr og vind, og det skal derfor jævnligt tjekkes for utætheder og skader. Et dårligt tag udgør en risiko for hele huset og kan nemt føre til angreb af råd og svamp. Utætte eller tilstoppede tagrender kan give vand- og fugtskader på huset, og de skal derfor renses og efterses mindst en gang om året. Det bedste tidspunkt til eftersynet er sent på efteråret, når alle træernes blade er faldet.

I vinter perioden skal du være opmærksom på indeklimaet. I den kolde tid vil mange være mindre tilbøjelige til at lufte ud, og det kan give problemer med fugt og dårlig luft. Træk, dårlig isolering og forkerte materialer kan give et usundt og ubehageligt indeklima. Skimmelsvampe kan dukke op, hvis der opstår fugtproblemer. Skimmelsvampe giver ikke alvorlige skader på huset som fx hussvamp, men de er usunde for mennesker, især folk med allergi og astma.

Det er også nødvendig at vedligeholde fundamenter, ydervægge, el installationer samt vand- og varmeinstallationer. DM Byggeindustri vedligeholder gerne i samarbejde med vores underentreprenører din bygning.